Dirigent Martin Legéne Jensen

Martin har en lang og bred baggrund i dansk musikliv, som spænder over både klassisk, jazz og rock, og både som udøvende, bandleader og dirigent.

Martin har igennem årene taget musikalsk uddannelse både fra Musikvidenskabelig linie på Københavns Universitet, fra Sjællands Kirkemusikskole og en lang række Master Classes hos fremtrædende undervisere i kormusik, såsom Morten Schuldt-Jensen og Jan Scheerer.

Gennem årene har Martin arbejdet som organist i Lindevang Kirke (2002-2007), Kildevældskirken (2014-2021). Fra og med 2021 i Skt. Mikkels Kirke i Slagelse. Desuden som Bandleader på Complete Vocal Institute i København. Martin har også i over 20 år arbejdet som musiklærer på Holbæk & Omegns Musikskole. Han startede som dirigent hos Sjølund i januar 2017. Han har udviklet sig selv og koret siden han startede med os og hans ambition er til stadighed udvikling. Det er et samarbejde koret sætter pris på og Martin har flere gange også udtrykt glæde ved at dirigere os..

Som udøvende musiker har Martin sit eget jazzensemble Martin Legéne Group, og har gennem årene f.eks. optrådt flere gange i arrangementer på Danmarks Radio med egne ad-hoc-rock ensembler.

Martin er blevet kandidat fra Det Danske Musikkonservatorium som organist og kirkemusiker.