Forårssæsonen 2023 er startet, og vi er derfor i fuld gang med vores planlagte repertoire, som vi skal delagtiggøre publikum med i maj og juni måned.
Repertoiret er sammensat af komponister fra Skandinavien og det er fra tekstforfatters og komponists lyse del af sindet, således at det hele passer fint ind i rammen om de lyse nætter, tanker om sværmeri, kærlighed og længsel.
Her skal vi blot lige lette lidt på sløret for, hvad man kommer til at opleve. Der er f.eks. indslag fra svenske Wilhelm Petterson-Berger med hans musik til norske Björnstjerne Björnsons digtsamling “Synnøve Solbakken” eller vores tidligere dirigent Ole Kongsteds udgave af Jeppe Aakjærs “Stille hjerte, sol går ned”.
Hold øje med vores koncertkalender, hvor kommende events vil blive vist.