Korets dirigent

Martin Legène Jensen

Martin har været korets dirigent siden 2017. Han er til dagligt organist i Skt. Mikkels Kirke i Slagelse. Han er musiker med stort M. Han har ud over at spille orgel også masser af erfaring med klaver og det er ikke kun klassisk musik der spilles. Martin er også god i den rytmiske del af musikken, særligt jazz og rock har han spillet meget i forskellige bands.

Martin har i de senere år koncentreret sig om sit arbejde med den klassiske musik og han er blevet undervist af nogle af de store kræfter i Danmark indenfor denne gren. Blandt andre kan nævnes Morten Schuldt-Jensen, som har været korets tidligere dirigent og som vi ind imellem har fornøjelsen af at samarbejde med i et inspirerende seminar.

Martin er udannet i musik fra Konservatoriet og har senere taget den store kirkemusik eksamen, der blev afsluttet for små tre år siden.

Det er korets store held, at vi har en så god inspirator til at lede os og ud over det er Martin et godt bekendtskab. Han stiller krav til den musiske udfoldelse, men det er bare godt at der til stadighed er udfordring.