MAX REGER
Unser lieben Frauen Traum
Und unser lieben Frauen der traumet ihr ein Traum:
wie unter ihrem Herzen gewachsen wär, gewachsen ein Baum.
Und wie der Baum ein Schatten gäb wohl über alle Land:
Herr Jesus Christ der Heiland also ist er genannt.
Herr Jesus Christ der Heiland ist unser Heil und Trost,
mit seiner bittern Marter hat er uns all erlöst, hat er uns all erlöst.
Marienlied 1
Mutter! Ach, in meinem Herzen
zittert noch kein Frühlingsstrahl,
will’s nicht keimen, will’s nicht blühen,
ist noch alles tot und kahl!
Löse doch die harte Rinde,
die mein Inn’res mir um starrt;
wärm’ die Seele, die mit Sehnsucht
ihrem Lenz entgegen harrt.
Lasse Maienglöcklein sprießen,
Himmelsblumen licht und klar;
gib mir Keuschheit, Demut, Milde,
mach’ mich fromm und rein und wahr.
Marienlied 6
O Maria, sei gegrüßt,
die du voller Gnaden bist;
sei gegrüßt, du höchste Zier:
Gott der Herr ist selbst mir dir.
Heil’ge Mutter unsers Herrn
Deine Fürbitt wir begehr’n
Hilf uns jetzt und alle Zeit,
Sonderlich im Todesstreit.
TRE MADONNASANGE
Ave Maris Stella
Hil dig, havets stjerne.
stjerne klare, milde,
Redningsblus på verdens mørke vover vilde!
Stærke lys i natten,
alle blinde øje,
havets stjerne, hjælp Guds moder høje!
Hjælp os vej at finde
hjem til ham, hvem alle
med din søn tilsammen, sol, alverdens Gud og Frelser.
Amen.
Madonna over bølgerne
Hil dig, du lys over havet,
tindrende blus på den skummende, stenede strand!
Hil dig, de ængstedes frelse,
der lindrende åbner din favn
for hver skibbruden mand.
Du, som på revet omkring Opatija
sprang som et under af fjeldblokken ud,
o hil dig, mysteriets dronning Maria,
sjælenes moder, søster og brud!
Her, hvor min jordiske længsel forstummede,
daler et hjerte, som du kun gør glad,
her ned for din snehvide,
bølgeomskummede jomfrufod tyst som et faldende blad.
Du ungmø, lillie, gratiæ via,
elskov evindelig pletfri og prud,
o hil dig, mysteriets dronning Maria,
sjælenes moder, søster og brud!
Hil dig!
Salve Regina
Glæd dig, engles herskerinde,
glans fra hellig højheds tinde,
væld, hvorfra et uudgrundet lys,
hvorfra et uudgrundet lys
er over verden rundet.
Hil dig, alles altid nære hjælp og trøst,
du, hvem Gud lod bære frem på jorden
himmeriges julegave,
Kriste milde!
Intet liv går mer til spilde,
ingen sjæl går tabt ved dommen,
thi du er kommen.
KNUT NYSTEDT
Thus saith the Lord
Thus saith the Lord:
I will pour water upon him that is thirsty,
Floods upon the dry ground:
I will pour my spirit upon thy seed,
and my blessing upon thine offspring:
And they shall spring up as among the grass,
as willows by the water courses.
Thus saith the Lord.
Peace I leave with you
Peace, peace,
Peace I leave with you.
My peace I give unto you:
Not as the world giveth,
Give I unto you, unto you.
Peace, peace,
Not as the world giveth,
Give I unto you, unto you.
Let not your heart be troubled,
Neither let it be afraid,
Neither let it be afraid.
I will praise thee
I will praise thee, O Lord, with my whole heart,
I will show forth all thy wondrous works.
I will be glad and rejoice in thee, my God.
I will sing praise to thy name, O thou most high
***
HARTMANN
I våren knoppes en lind
I våren knoppes en lind så grøn
med liljer og martsviol;
der under sidder en jomfru skøn
og syr mod den klare sol.
Selv er hun ligest en sol i vår
som æblet er hendes kind;
Når hun for spejlet slår ud sit hår,
det falder som blomster fra lind.
Selv er hun et spejl udaf renest glar,
der kender ej plet og brist;
hun leger på streng med en hånd så snar
som solen på lindens kvist.
Som solen fanges af lindens blad,
så fængsler hun sans og sind,
så har hun mig bundet med tryllekvad
og fanget mit hjerte ind.
Jeg sadled min hest
Jeg sadled min hest en morgenstund
med sommersolen den klare;
så red jeg mig i den grønne lund
at bede den vildende hare.
Den vildende hare med hjort og rå
jeg ville i lunden jage,
og glemme det mig på sinde lå
alt ud i uger og dage.
Men hjort og rå havde hendes gang,
og hinden havde hendes øje,
og den liden fugl havde hendes sang,
Der kunne mit hjerte bøje.
Og rosens kind havde hendes lød
og bækken hendes sagte tale,
og skoven vind hendes hvisken blød
som mit hjerte har lagt i dvale.
Jeg red fra skoven alt som jeg kom,
småfuglene sjunge på grene,
det var som spurgte de alle om,
hvi jeg monne ride så ene.
Jeg ved, jeg vorder dig aldrig kær
Jeg ved, jeg vorder dig aldrig kær
og kan dig ret aldrig hue;
thi du og jeg er som dagens skær
og som nattens mørkhed at skue.
Som natten haver så stor attrå
mod dagen stadig at vanke,
så følger dig hvor du end må gå
min længsel og al min tanke.
Og kunne jeg sanke fra havsens bund
de tusind koraller røde,
jeg gav dem bort for din fagre mund
som voldte mig sorg og møde.
Og plukked jeg og hver blomst på jord,
de vare fuld favr er skare,
jeg fandt dog ingen fra syd til nord
som havde øjne så klare.
Dig vogte de hellige engles hær
og himlen din skønhed signe;
thi du og jeg er som dagens skær
og som nattens mørkhed at ligne.
Da skulle du være kommen
Da skulle du være kommen,
mens bøgen stod i sin pragt,
og håbets vinkende grønne
ej kendte stormenes magt.
Da skulle du være kommen,
mens knopperne brast i vår.
Da havde min have blomster
som vel kunne smykt dit hår.
Da skulle du være kommen,
mens linden i blomster stod.
Da havde du fundet et tæppe,
som passede for din fod.
Da skulle du være kommen,
mens rosernes flor sprang ud.
Da kunne jeg bundet dig kranse,
der sømmed sig for en brud.
Da skulle du være kommen,
– men stormene kom før du.
Den rest de har ladt tilbage,
den byder man ingen nu.
Ach bittrer Winter, wie bist du kalt
Ach bittrer Winter, wie bist du kalt.
Du hast entlaubet den grünen Wald.
Du hast verblüht die Blümlein auf der Heiden.
Die bunten Blümlein sind worden fahl,
Entflogen ist uns Frau Nachtigall!
Sie ist entflogen, wird sie wieder singen?
I sne står urt og busk i skjul
1. I sne står urt og busk i skjul;
det er så koldt derude;
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
2. Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad;
giv tid! – hver blomst udspringer.
3. Giv tid! og livets træ bli’r grønt
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
4. Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer;
giv tid!, og bi på Herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer!
Det er hvidt herude
1. Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
2. Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
3. Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
4. Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
Der er ingenting i verden så stille som sne
1. Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler.
2. Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
På din hånd et fnug
er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.
3. Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
O, så fin en klang,
sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.
******
FRA TIDLIGERE KONCERTER
TRE LATINSKE MOTETTER
Hodie Christus natus est
Hodie Christus natus est
hodie Salvator apparuit:
Hodie in terra canunt Angeli,
lætantur Archangeli:
Hodie exsultant justi dicentes:
Gloria in exelsis Deo,
alleluja.
I dag blev Kristus født,
i dag åbenbarede frelseren sig,
i dag synger englene på jorden
ærkeenglene glæder sig.
i dag jubler de retfærdige, og siger:
Ære være Guds i det højeste,
halleluja.
Ave Maria
Ave Maria, gratia plena,
Dominus tecum,
benedicta tu in mulieribus,
et benedictus fructus ventris tui: Jesus.
Sancta Maria, mater Dei,
ora pro nobis, peccatoribus,
nunc, et in hora mortis nostrae. Amen
Hil dig Maria, fuld af nåde, Herren er med dig.
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder,
bed for os syndere,
nu og i vor dødstime. Amen.
Laudate Dominum
Laudate Dominum omnes gentes,
Laudate eum, omnes populi.
Sicut erat in principio et nunc et semper,
et in sæcula sæculorum. Amen.
Lovpris Herren alle slægter,
lovpris ham alle folkeslag.
Som det var oprindeligt således nu og altid
og i al evighed. Amen.
Glory to God in the highest.
Glory to God in the highest. And peace on earth, good will t’ward men.
In the bleak midwinter
In the bleak midwinter, frosty wind made moan,
Earth stood hard as iron, water like a stone;
Snow had fallen, snow on snow – snow on snow,
In the bleak midwinter, long ago.
Angels and archangels may have gathered there,
Cherubim and seraphim thronged the air;
But His mother only, in her maiden bliss,
Worshipped the beloved with a kiss.
What can I give Him, poor as I am?
If I were a shepherd, I would bring a lamb;
If I were a Wise Man, I would do my part;
Yet what I can I give Him: give my heart.
Away in a Manger
Away in a Manger, no crib for a bed,
The little Lord Jesus laid down His sweet head,
The Stars in the bright sky look'd down where he lay,
The little Lord Jesus asleep on the hay.
The cattle are lowing, the baby awakes,
But little Lord Jesus no crying He makes.
I love Thee, Lord Jesus, look down from the sky,
And stay by my side until morning is nigh.
Be near me, Lord Jesus, I ask Thee to stay
Close by me forever, and love me, I pray:
Bless all the dear children in Thy tender care,
And fit us for Heaven, to live with Thee there.
Adam lay ybounden
Adam lay ybounden,
Bounden in a bond:
Four thousand winter
Thought he not too long.
And all was for an apple,
An apple that he took,
As clerkès finden
Written in their book.
Nè had the apple taken been,
The apple taken been,
Ne had never our lady
Abeen heavenè queen.
Blessèd be the time
That apple taken was,
Therefore we moun singen,
Deo gracias!
Gammel julesang
Før mig, barn, til Betlehem!
Dig, min Gud, dig vil jeg finde;
Hvem formår vel, hvem formår vel
uden dig til dig at vinde, til dig at nå.
Væk mig op af søvnens hvile,
kald min sjæl, at den er rede.
Lad din hånd mig fremad lede,
at jeg fluks afsted må ile,
haste imod Betlehem,
hvor jeg dig, min Gud, skal finde;
hvem formår vel, hvem formår vel
uden dig til dig at vinde.
Led mig til Betlehem!
Maria gennem torne går
Maria gennem torne går
– Kyrie eleison –
Maria gennem torne går,
de bar ej løv på syvende år.
– Jesus og Maria –
Hvad bar Maria under sit hjerte
Et lille barn foruden smerte,
det bar Maria under sit hjerte.
Da blomstred' roser frem mellem torne
da Maria bar sit barn gennem skoven,
da blomstred' roser frem mellem torne.
Dejlig er jorden
Dejlig er jorden.
Prægtig er Guds Himmel.
Skøn er sjælenes pilgrimsgang.
Gennem de favre
riger på jorden
gå vi til Paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
Glade jul
Glade jul, dejlige jul,
engle dale ned i skjul!
Hid de flyve med Paradis-grønt,
hvor de se, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de gå.
Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang.
Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunge om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang.
Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringe til store og små
bud om ham, som i krybben lå,
fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Her kommer, Jesus, dine små
Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.
Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?
Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.
Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.
O Nata Lux
O nata lux de lumine,
Jesu redemptor saeculi,
Dignare clemens supplicum
Laudes precesque sumere.
Qui carne quondam contegi
Dignatus es pro perditis,
Nos membra confer effici
Tui beati corporis.
O lys født af lys,
Jesus, verdens forløser.
Vis overbærende nåde mod den bønfaldende,
modtag lovprisninger og bøn.
Du, engang med kød beklædt,
ydmyget for de fortabtes skyld
Gør os til lemmer
på dit salige legeme
Videntes Stellam
Videntes stellam
Magi gavisi sunt gaudio magno:
et intrantes domum obtulerunt
Domino aurum thus et myrrham.
Da de så stjernen
blev de vise mænd fyldt med stor glæde
Og de gik ind i huset
Hvor de ofrede guld, røgelse og myrra.